Vejen hjem

Jeg nåede 5 uger i Sydfrankrig før det blev tid til at vende hjem til Danmark igen. Det har egentlig altid været meningen at jeg kun skulle have små 2 måneder i sydeuropa, før jeg ville hjem og fejre jul. Af personlige årsager blev det så bare 2 uger tidligere end planlagt.

Om jeg vender tilbage i længere tid er tvivlsomt, da jeg kan mærke at jeg savner et sted at slå rødder. Siden foråret 2022, hvor jeg stak af til Italien har jeg levet i flyttekasser og jeg savner et sted som jeg kan kalde “Hjem”. Det vil jeg sikkert skrive mere om når jeg har fundet mit nye åndehul et sted i Vendsyssel, da jeg også rigtig gerne vil være tæt på min søn, der bor lidt udenfor Frederikshavn.

Turen nordpå

Fra Laure-Minervois til Frederikshavn i nordjylland er der små 2200 km, og på mine gamle dage er jeg blevet en anelse magelig så det er klart at turen nordpå skulle bides over i to stykker. Det har jeg faktisk gjort de sidste mange år når jeg er kørt mellem Italien og Danmark - en overnatning koster jo kun sølle €80 og en god seng at sove i og en tur under bruseren betyder rigtig meget når man skal køre et par tusinde kilometre.

Overnatningen blev booket på booking.com og valget fandt på et motorvejshotel lidt nord for Frankfurt. Turen op til hotellet gik via A9’eren i Frankrig op mod Avignon, hvor vi sprang på A7’eren mod Lyon. Lyon er et trafik knudepunkt, hvor der altid er kø. Også denne lørdag selvom der var fransk helligdag. Køen omkring Lyon var ikke så slem igen og hurtigt gik det videre mod Besançon og Mulhouse via A39 og A36 inden vi ramte Das Vaterland ved Reinen og Freiburg. Turen op gennem Tyskland ad A5’eren mod Franfurt og senere mit pitstop nordøst for Giessen, gik superfint og ingen kø eller vejarbejde.

Jeg ankom til hotellet omkring 20-tiden og havde kun brugt 13 timer på de 1200km inklusiv pauser. Ret godt og i god tid til nyde den traditionelle pitstop rødvin inden jeg skulle se dyner ….

Dagen derpå

Efter en god nats søvn gik turen videre nordpå søndag morgen. Små 1000 km, da jeg altid kører længst første dag og knapt så meget på anden dagen. Mest for at komme tidligere op til knægten, som jo helt klart forventer at farmand laver mad selvom vi lige har nappet 10-12 timer på vejen.

Selvom det var søndag var der ret mange lastbiler på vejen i Tyskland og da vi nåede Hamburg kom vi på en detour. Man havde åbenbart valgt at spærre A7’eren, så vi blev ledt ind igennem Hamborg centrum. Jeg har aldrig været inde i Hamborg, kun kørt forbi, og det ser ud til at være en rigtig hyggelig by - måske man skulle tage på et weekend ophold i Hamborg engang …

Vores lille detour kostede en time ekstra, men hele besværet værd. Efter Hamborg gik det bare stærkt op ad mod Frederikshavn og jeg landte hos knægten allerede ved 16-tiden. Det er vist ny rekord. Og jo, naturligvis lavede farmand aftensmad til knægten, også selvom han er tredive år ….

PS: Da vi kom over grænsen til Danmark skulle det naturligvis fejres med en fransk hotdog ….